Artikel

So-Me Manager

So-Me Manager

SOCIAL MEDIA MANAGER – VÆR MED TIL AT FORME DANMARKS LÆKRESTE FITNESS-UNIVERS

Kan du mangedoble antallet af følgere på vores Instagram og facebook? Kan du skabe et levende, værdifyldt og inspirerende fitness-univers til Danmarks aktive piger? Så er du allerede godt på vej til at blive Workoutshops nye Social Media Manager.

 

Velkommen til Workoutshop

Workoutshop er en webshop til piger, som får et kick ud af den aktive livsstil. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækkert træningsudstyr og trendy fitness wear til kvinder - i høj kvalitet og fra de fedeste (og nyeste) brands på markedet. Vores mission er at motivere Danmarks piger til at leve en aktiv livsstil, boostet af deres personlige fitnessgarderobe.

 

I den forbindelse har vi brug for dit lysende SoMe-talent og din smittende begejstring for fitness til at gøre Workoutshop endnu mere synlig og værdiskabende over for vores målgruppe.

 

Vi vil være de aktive pigers foretrukne webshop
Du vil blive en del af Workoutshops marketing-team, som består af 5 dygtige kollegaer, der i det daglige sidder med hver sit specialistområde - hhv. e-mail markedsføring, content-udvikling, grafisk design, projektledelse og webudvikling. Du vil altså blive teamets SoMe-specialist og vil i den rolle også have ansvaret for koordineringen af vores ambassadør-samarbejde.

 

I en latterfyldt hverdag - og i samarbejde med dine kollegaer - vil du være med til at gøre Workoutshop til de aktive pigers foretrukne webshop inden for fitness.

 

”SoMe” er dit mellemnavn
Som vores SoMe-specialist får du en unik mulighed for at sætte dit personlige præg på Workoutshops brandidentitet. Det vil i særdeleshed være dig, som vores følgere ser og interagerer med. Du vil komme til at bruge din erfaring med markedsføring via de sociale medier samt din personlige begejstring for fitness hver dag.

 

Dine opgaver går især på at præsentere vores sortiment på shoppen bedst muligt med billeder/videoer samt producere/fremskaffe inspirerende content som understøtter Workoutshops budskab –”Don’t fit in – Just feel fit”.


Du skal søge jobbet, hvis:

  • du elsker at arbejde med de sociale medier og kan sætte dit personlige præg på det indhold, som du udformer selv eller i samarbejde med Workoutshops in-house fotograf.
  • du er i dit es, når kameraet er vendt mod dig selv, hvor du kommunikerer til/med vores følgere.
  • du selv lever en aktiv livsstil og kan sætte dig i vores kvindelige følgeres sted.
  • du evner at strukturere din tid, så kampagneplanen følges i takt med udviklingen af vores tilstedeværelse på de sociale medier.
  • du mestrer ”spillereglerne” og de lovmæssige krav til virksomheders færden på de sociale medier – fx ifm. konkurrencer og digital markedsføring m.v.
  • du har erfaring med markedsføring og dét at bygge en naturlig/troværdig bro mellem vores SoMe-platforme og vores webshop.

- Jobbet er et fuldtidsjob 

Det er en fordel at have arbejdet med programmerne Skedsocial og BusinessManager – eller være hurtig til at specialisere sig i programmerne. 

- Det er en fordel at kunne skrive fejlfrit dansk - og gerne engelsk.


Har vi netop beskrevet dit drømmejob?

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning + CV + en kort videopræsentation af dig selv til Rolf Andersen, på mailadresse rolf@loebeshop.dk / tlf. 22 22 00 66.

 

Vi gør opmærksom på, at vi vil besøge din Instagram-profil i rekrutteringsprocessen, hvorfor det er en fordel, hvis den ikke er lukket/privat. Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Vi inviterer løbende til samtaler, så søg stillingen allerede i dag og senest 16/6. Jobstart er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale med vores fremtidige, nye kollega.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

BONUSINFO:
Workoutshop er en del af Løbeshop.dk, som er Skandinaviens største online løbeekspert. Vi har hovedkontor i Hadsten - to korte togstop uden for Aarhus. Vi har en lækker frokostordning, gratis frugt, et flittigt benyttet bordfodboldbord og et begejstret festudvalg, der sørger for at få hyggelige arrangementer i vores kalendere.

 

 

  • So-Me Manager

    Kan du mangedoble antallet af følgere på vores Instagram og facebook? Kan du skabe et levende, værdifyldt og inspirerende fitness-univers til Danmarks aktive piger? Så er du allerede godt på vej til at blive Workoutshops nye Social Media Manager.

  • Praktikant til Workoutshop

    Vil du være vores næste praktikant - Ansøg nu!

  • BODY BLAST

  • PUSH IT TO MAKE IT